App


Hvilke app-funktioner får jeg gratis?

Stort set alt, undtagen AirHelp+ fordele!

Hvad der er gratis:

  • Synkronisering af din kalender eller Gmail for at hente flyoplysninger

  • Flyopdateringer i realtid, inklusive push-notifikationer

  • Notifikationer om kompensation

  • Sporing af kompensationskrav

  • Mulighed for at dele og følge rejser med dem du holder af

Hvad der ikke er gratis:

Ekstra fordele, som kan tilkøbes med AirHelp+

  • Forsikring af fly, bagage og mistede forbindelser

  • Adgang til lufthavnslounges under afbrydelser

  • Dedikeret døgnsupport fra rejseeksperter

  • Rejserabatter og fordele

Vil du have den fulde oplevelse? Bliv AirHelp+ medlem. Udforsk vores planer.


Hvordan tilføjer jeg en flyvning i appen?

Det er nemt at tilføje en flyvning! Der er 3 måder at gøre det på:

  • Synkroniser din kalender eller Gmail-konto: Det er den hurtigste og nemmeste måde! Du skal bare forbinde din kalender eller Gmail-indbakke, så tilføjer vi automatisk dine flyoplysninger. Bare rolig, vores app leder kun efter flyoplysninger - dine private e-mails forbliver private.

  • Scan dit boardingkort Du skal blot scanne dit boardingkort med appens kamera, så udfylder vi flyoplysningerne for dig.

  • Indtast dine flyvninger manuelt: Tilføj din flyrejse, og følg anvisningerne på skærmen for at indtaste dine oplysninger.


Hvorfor viser min flyvning fejl i appen?

Det sker sjældent, men nogle gange kan flyoplysninger som f.eks. forsinkelsestider, gates eller afgangstider blive vist forkert i appen. Det sker som regel, når flyselskabernes data ikke er helt opdateret endnu. Men bare rolig - når dataene er synkroniseret med vores app, opdateres dine flyoplysninger automatisk.

For at få de mest nøjagtige og opdaterede oplysninger skal du altid dobbelttjekke med dit flyselskab eller lufthavnens afgangstavler.


Jeg kan ikke finde min flyvning i appen. Hvorfor?

Information fra flyselskaber kan tage lidt tid at opdatere fra vores side - men bare rolig, din flyvning vil snart vises i appen!

I mellemtiden kan du manuelt tilføje dine flyoplysninger. Når flydataene synkroniseres med vores databaser, vil alt opdatere automatisk. Følg blot trinene i appen, så er der styr på det.


Hvordan sletter jeg en flyvning i appen?

Det er nemt! Du skal blot gå til dine flyoplysninger og vælge slet.

Et par ting at huske på:

Du kan slette enhver flyvning før den bliver aktiv, hvilket sker 48 timer før din planlagte afgang. Det er også der, dine fordele, såsom dem du får med AirHelp+, træder i kraft.

Du kan ikke slette tidligere flyvninger fordi vi tjekker dem for at se, om du har ret til nogen kompensation.


Hvad er AirHelp+?

AirHelp+ er dit ultimative medlemskab for problemfrie flyrejser. Du får hurtige forsikringsudbetalinger og loungekomfort, når tingene ikke går efter planen. Alt sammen oveni kompensation, du eventuelt skyldes af flyselskabet.

Her er dine fordele:

  • Flyforsikring: udbetaling på 100 € inden for få dage efter en flyforsinkelse på mere end 3 timer, aflysning i sidste øjeblik eller omdirigering.

  • Forsikring for mistede flyforbindelser: udbetaling på 200 € inden for få dage efter en mistet forbindelse.

  • Bagageforsikring: udbetaling på 100 € overføres inden for få dage efter anmeldelse af mistet eller forsinket bagage.

  • Komfort i loungen: adgang til 1300 eller flere lounges i hele verden, når dit fly er forsinket 1 eller flere timer eller aflyst.

  • Op til 600 € i flyselskabskompensation: vores eksperter tager sig af alle dine kompensationskrav fra start til slut. Ingen besvær, intet servicegebyr.

  • Dedikeret ekspertsupport døgnet rundt: få hjælp når som helst, hvor som helst.

  • Rejserabatter: på eSIM-kort, biludlejning og meget mere.

Fordelene gælder mens dit medlemskab er aktivt og afhænger af din valgte plan. Du skal tilføje dine flyvninger mindst 48 timer før din planlagte afgang, for at visse fordele gælder.